fredag den 31. august 2018

Til en VB Fan.


De sjoveste kort i min verden - er dem med "krav" til hvordan det skal være.
Jeg elsker udfordringen ved at skulle bruge forskellige ting - og så prøve at få det til at "spille" alligevel.

Kortet her er til en stor fan af Vejle Boldklub. Fodbold, VBs logo, Navn og dato skulle med.
Jeg har brugt papir fra Papirdesign.
Den sorte ramme er en Joy die. De røde stjerner er en Sizzix die.


Logoet fandt jeg på google, det er stanset ud med en af de nye skønne Simple & Basic dies.
Jeg er SÅ glad for dem - og tror jeg har brugt dem på stort set alle kort siden jeg har fået dem.

Også navnet er stanset ud med Simple and Basic.  Fodbolden er fra et udstanset hæfte med ting til Herrekort (købt i Tyskland engang)

30 er skåret i det nye glitter foam fra Leane

Jeg har igen fundet en af yndlingsblomsterne frem :)

Jeg GLÆDER mig helt vildt til i morgen - hvor vi igen afholder Scrap i Billund.
Det bliver en god dag!! Ses vi?


onsdag den 29. august 2018

Et Jægerkort.


Et fødselsdagskort til en Jæger. 
Jeg er vild med at lave Herrekort - så det passer mig super godt når jeg får sådan en forespørgsel.
Jeg har brugt papir fra Piom design.


Anden er fra et Marianne design motivark.


Navn og dato er lavet med mit JustRite alfabe tstempelsæt. 70 er en die fra Craft Emotions.


Ænderne er en Dixi craft die. - Og cirklerne er lavet med en af de nye Simple & Basic dies fra Hobbygros - designet af Annette "Happymade" - de er SÅ lækre!


Jæger med hund er også en Dixi craft die. Den bliver flittigt brugt her hos mig - i en familie med mange jægre.

Blomster må der til. Disse er mest fra nu lukkede WildOrchid.


God onsdag. Her lades der op til Scrap i Billund på lørdag. Jeg G L Æ D E R mig!!



mandag den 27. august 2018

Dixi nyheder fra August.


Fra i dag kommer de seneste Dixi nyheder ud i butikkerne.
Denne gang er der en del Jul på programmet - men også et par super fede rammer der sagtens kan bruges året rundt.
Jeg har leget lidt med nyhederne - og her er et par af de kort jeg har lavet.

Papiret er fra en af de 4 nye blokke.
Klokkerne har jeg klippet ud af en af de nye toppers.
Rammen med hjerterne er en af de LÆKRE nye dies. Og det samme er "gitteret" med hjerter der er bag teksten.
Teksten er et af de nye stempler.


Jeg har også mixet lidt med nogle ældre Dixi dies - men der er kun brugt Dixi materialer til begge kort.
Her er toppers, papir og tekst fra nyhederne - og resten er af  det lidt ældre Dixi. Rammen jeg har lavet "hullet" med er stadig højt på favoritlisten her ved mig - den er SÅ fin, og stjernerne bliver jeg vist aldrig træt af.


Der er kommet mange fine nyheder - og I kan lige nu se dem HER men de forsvinder jo ned ad siden når der bliver lagt mere nyt ind :)

lørdag den 25. august 2018

Endnu et "Postkort"


Min søster har igen bedt mig lave et "postkort"
Igen er det til en post der har fundet nye udfordringer.
Papiret er vist fra en 6" x 12" Joy blok.


Held og Lykke er et af mine smukke Orion stempler. Og det er stanset ud med en af de spritnye Simple and Basic dies der kommer på markedet i næste uge. 
De er virkelig smukke og meget anvendelige - og jeg er priviligeret og får lov at lege før tid med dem.

Mine små og helt uundværlige frimærker... denne gang har jeg stanset en hvid baggrund ud med CreaLies frimærke die.

Bladene er lavet med Creative Expression die.

Jeg tænker at posthornet bliver mit kendetegn for alle mine kommende "postkort" - Jeg er ret vild med at jeg har fået det tilpasset til epoxy stickers.

God weekend - og tak for besøget her