torsdag den 31. august 2017

Mit nyeerhvervede stempel...


Endnu et Herrekort - og igen er det Maja designs "Denim & Friends" der er brugt.


Kortet er i størrelsen 14,5 x 14,5 cm - det er min foretrukne kortstørrelse.


Superdygtige Sanne have forleden lavet et lækkert herrekort med dette stempel og hun lagde det op i FB gruppen Kort og Scrap inspiration. 
Da jeg så det måtte jeg bare eje det stempel - og skød straks en ordre afsted til Luna hobby.
Og tirsdag fik jeg stemplet hjem (sammen med samme stempel til en del andre scraptosser - hihi) og jeg måtte straks i gang med at lave kort med det. 
 Jeg har stanset teksten ud med et banner med "korssting" - og det er en Kina die.

Den lille vest er utrolig sød - og jeg kunne igen få dien brugt til dette kort. Det er en Nellie Snellen die.


Lommeuret er en 3D stickers jeg også fik med posten samme dag som stemplet kom.
Bag uret er der en bort af bobler lavet med CreaLies die og et par kæder lavet med die fra Elisabeth craft.


Blomster finder jeg næsten altid en plads til - og de er fra WO.


Bagest har jeg en udstansning lavet med die fra Marianne design. Den lækre sorte ramme er også en Kina die, den er utrolig fin, det er bare ikke så nemt at se lige på dette kort.




onsdag den 30. august 2017

En ny die...


Jeg købte en Marianne die til SiB - og den er faktisk en ret stor udfordring - for jeg kunne egentlig slet ikke lide den *GG*
Men i aftes bestemte jeg mig til at NU skulle jeg lave et kort med den...  og nu kan jeg godt se en mening med den.
Her er mit første kort med dien.


Jeg er dog fuldstændig vild med yderkanten af rammen - og det var også p.g.a. den at jeg endte med at købe dien. 
Til kortet er brugt 2 farver ensfarvet karton og lidt Pion papir.


Stemplet er vist fra Hobbyboden, jeg har stemplet direkte på baggrunden.


Jeg synes at den die indbyder til lag på lag - og det blev det også på mit kort.


Jeg har brugt en del forskellige blomster - nogle fra Ali og andre fra WO.


Og igen har jeg brugt en epoxy stickers hvori jeg har sat et lille motiv punchet ud fra Pion papiret.


Jeg tror faktisk at jeg godt kunne gå hen og blive helt glad for den die alligevel. Det er ikke altid det første indtryk er det endelige - og heldigvis for det.


tirsdag den 29. august 2017

En rigtig hyggedag.


I går var jeg alene hjemme hele dagen.
Jeg hentede en god lydbog på e-reolen - og så gik jeg til scrapbordet og brugte det meste af eftermiddagen.
Det blev til et par kort - og så fik jeg sorteret ud i mine papirsrester, så nu har jeg igen næsten en skotøjsæske fyldt med rester. Nu mangler jeg bare en aftager til det - hihi.

Det ene kort jeg lavede var herrekortet i forrige indlæg - og det andet kort var dette babykort:


Papiret aner jeg ikke hvor er fra - det var i en af mine kasser med 6 x 6 papir.
Den lækre hvide ramme er en kina die - jeg har skåret den i glitterkarton.


Bamsen er et Tim Holtz stempel. Jeg bruger dem alt for lidt - men som Helle siger ... det gælder nok ikke kun dem - hihi.
Han er bare stemplet på kvistkarton. Baby er en Nellie Snellen die.


Jeg har sat bittesmå rhinstensstjerner på rammen et par steder. Motiv og baggrunden til det er skåret med en anden kinadie med "korssting" - de er nu også ret fine synes jeg.


Jeg har så mange mange charms i gemmerne at jeg er nødt til at tage mig lidt sammen og få brugt af dem - Bamsen her er en af dem (så er jeg da i gang)


En eneste blomst kom der på kortet her - den passer nøjagtig i farve til papiret - og det kan jeg jo godt lide. Bladene er klippet fra et stykke blonde - og de brune er skåret med endnu en kina die.

Den lille ske skulle også med på kortet - så den fik plads ved blomsten. 
Den er da fin ikke?


Og så fandt jeg nogle gamle metalhjørner i gemmerne - jeg er ret sikker på de er købt tilbage i 2010 - så det er vel ved tiden at de bliver brugt. (ihvertfald nogle af dem)

Sådan ser et par timers råhygge så ud.

Lydbogen hedder Dukkebarnet og er en krimi af Inger Gammelgaard Madsen.

mandag den 28. august 2017

Maja design "Denim & Friends"


Egentlig var det et helt andet kort jeg ville lave da jeg satte mig til Scrapbordet i dag - men så kom jeg til at tænke på den lækre Maja serie - og fandt den frem. Det kom der så dette kort ud af.


Udover Maja papiret er det kun kvist karton der er brugt til kortet.


Motiv og tekst er fra papirer fra serien.


Stjernerne er skåret med die fra Spellbinders.


Blingbåndet har jeg fundet i mine gemmer.


Roserne er fra WO - og solbrillerne er en charms.


Jeg har skåret kanten af et stykke af Majas nye ensfarvede karton, der er stjerner på kanten, jeg har tegnet dem op med en sort tush og derefter limet dem bag et stykke af Tim Holtz filmstrimmel.

Jeg er stadig vild med den serie... og jeg elsker at lave Herrekort!



En juleræv.


Jeg ved det godt..!!  Igen et julekort - hehe...

Men...  - jeg købte denne her lækre Studio light bog med udstansede ting til kort, og det måtte jeg lige lege med i klubben forleden.

 Billedresultat for Studio light stans forest

Bogen er egentlig til at lave færdige kort af - men jeg vil hellere mixe på kryds og tværs og lave min "pipske" version med tingene.

Her er mit første kort - og jeg er vild med farverne.


Der er sølvfolie detaljer rundt om på kortet - men det er dælme svært at få med på billederne.


Ræven er et af motiverne, jeg har stanset en Joy stjerne/snefnug ud i sølvkarton og sat bagved motivet.


Her er et sølv folie skilt ... lille og fint er det, og der er flere forskellige i hæftet.


De små bannere er også bare klikket ud af hæftet...  Me like.


Det samme gælder stjernerne....


de er dog blevet mixet sammen med et blomster cluster i hvidt. Grangranene er også en Joy die.


Et ret nemt og hurtigt kort.. men sådan må det også gerne være ind imellem.




søndag den 27. august 2017

En julebamse.


Endnu et julekort med nyheder fra Dixi craft.


Papiret er fra en af de nye blokke.


Og bamsen er en af de nye søde motivstempler. - Den kunne jeg lige overkomme at farvelægge - hihi. Det er jo ellers ikke det jeg gør allermest i.
Men han er da sød hva?


Julekuglerne er jeg vild med!! 


Der er kommet flere forskellige tekst dies med skygger - her er en af dem.


Jul i rød/hvide farver! 



lørdag den 26. august 2017

Et Boxkort


Det er måske nok lidt tidligt med julekort, men det er præcis lige nu at julenyhederne begynder at komme i butikkerne - og det er efterhånden 14 dage siden jeg så småt begyndte at lege med de lækre Dixi craft nyheder.
Jeg har lavet mit første Box kort - som jeg egentlig mere mener er et panoramakort ..? *G*


Inde  bagest i boxen har jeg limet et par af de nye landskabs toppers.
Dyrene er blandt de nye dies.


Julehilsen med baggrund er også en af de nye dies.

Juletræerne er lavet med de 2 landskabsdies der kom sidste år fra Dixi.


Og Julemandens kane er også fra sidste år - men skøn er den - og jeg synes den var så fin her.


Stjernen er selvfølgelig også en Dixi die. Træerne er klippet ud fra borterne.

Lidy sjovt at lave et anderledes kort. Også selvom det er Jul - hihi.