torsdag den 17. november 2016

Mit December "Leksikon"


Jeg blev for et par uger siden tilføjet en gruppe på Facebook der hedder December Daily Danmark - Danske December historier.
Min første indskydelse var egentlig bare at forlade gruppen igen ... da jeg jo IKKE laver album og lignende...  Meeen... så tænkte jeg alligevel at jeg lige kunne kigge mig lidt omkring derinde.

Da jeg havde kigget på et par af de December Daily der var uploadet bestemte jeg mig til at give det et forsøg.

Jeg har for et års tid siden købt nogle gamle Konversationsleksikon i Genbrug - det var egentlig fordi jeg ville lave julekortholdere af et par af dem og en bog til Mixed media i den sidste - men nu har jeg istedet lavet den ene af dem til julebog - men nok ikke en December daily som sådan...  mere en bog om julens traditioner hos os.

Sådan her så bogen ud inden jeg begyndte at mishandle den.

Jeg begyndte at rive sider ud ... og faktisk rigtig mange sider.


Men hist og her lod jeg 4 - 5 sider blive siddende. De blev limet sammen til ekstra kraftige sider. Jeg har lavet rimelig stor afstand mellem siderne - da jeg jo godt kan lide en del pynt.


Her er jeg cirka halvfærdig med at flå sider ud og lime andre sammen.


Og det endte med at der kun var 12 tykke sider tilbage i bogen.



Jeg burde have limet der hvor jeg rykkede sider ud - og have limet sider indover hvor der er rykket ud ... men det fandt jeg først ud af bagefter...  Så istedet har jeg sat washitape på der hvor jeg rykkede sider ud - for at forstærke lidt og hæfte de tilbageværende sider lidt ekstra.


Udenpå bogen tror jeg ikke jeg pynter ret meget...  indtil videre har jeg kun sat et par stykker bølgepap henover den oprindelige titel.


Bogen skal selvfølgelig have en form for titel.. jeg har bare ikke bestemt mig for en endnu.
Men jeg synes bogen er ret fin som den er.


Jeg er så småt begyndt at lave siderne indvendigt.
Jeg tænker der skal være lommer og poser på næsten alle sider hvor man kan stikke billeder og opskrifter og små historier ind.
Her er første side med de første 2 lommer.


Side 2 er blevet lavet med en ret stor skrå lomme, jeg vil lave et "opskrift-hæfte" med vore favorit opskrifter på konfekt og juleguf. Opskrifterne skal printes på metallic papir - derefter skal de lamineres - og samles på en eller anden måde - og så skal hæftet gemmes i lommen.
Foran er der en mindre lomme - og i den vil jeg måske gemme billeder af hvordan lækkerierne ser ud når de er lavet.


Side 3 er ikke helt planlagt endnu ...   :)  Men der skal monteres en klemme eller 2 på siden hvor der så kan sættes billeder eller lignende fast.


Side 4 er blevet en lomme til at gemme alle ønskesedler fra familien i.


Og så er jeg ikke nået længere endnu - men det ER faktisk et lidt hyggeligt projekt - og måske er det ikke sidste gang jeg kaster mig ud i noget lignende. 

fredag den 11. november 2016

Endnu et "postkort" til søster.


Igen har min søster spurgt om jeg lige kunne lave et kort til en Post - denne gang til en der er blevet afskediget.
Jeg fandt min frimærke dies frem igen - den passer ligesom til emnet. 
Papiret er fra Prima. 

Jeg har printet posthornet i sephia farve, den hvide doily er en Kina die og den gule er en X-cut die.


Teksten har jeg printet og skåret ud med Spellbinders die. Bagved er der en bort lavet med Martha Stewart punch.

Blomsterne er fra WO


Jeg hygger mig altså lidt med den slags bestillinger! 

torsdag den 10. november 2016

...og mere jul....


Jeg ved ikke med jer - men jeg er næsten allerede ved at være liiidt træt af julekort... hihi.
Men her er endnu et kort fra tirsdagens korthygge.


Papiret er vist fra en Joy blok.


Motivet er ihvertfald købt hos Digital paper, jeg har skåret det ud med MFT/DieNamic pierced circle.
Stjernerammen er en die fra Marianne design.

Den lille stjerne er en die fra Dixi craft.


Juletræsborten nederst på kortet er også en Dixi die. Hjerterne er en Kina die - og God Jul er en Chipboard.

Blomsterne er fra WO og fra Riddersholm.




onsdag den 9. november 2016

Maja designs November mood board.


I aftes til korthygge hos ScrapbookFun fik jeg lavet et par kort.

Mit kort ser sådan her ud:

Og månedens Mood board er her:


Jeg har brugt papirer fra Maja Designs nye juleserie "I wish" - Og kortbasen har jeg lavet med frimærke die fra CreaLies.



Det søde motiv er fra seriens motivark - jeg tror dette motiv er mit yndlings. - Men de er nu alle fine!


En tredobbelt sløjfe i twine, pyntet med en perle fra Prima - og et lille metalskilt fra Tim Holtz med juleønsker.


Vanterne er en die fra Joy, og snefnug ranken er en Marianne design die.


Teksten står egentlig over den søde pige på motivet - men jeg valgte at skære teksten ud og beskære motivet lidt. Jeg har skåret både tekst og burlap med banner die fra MFT/DieNamic.


Grenene er skåret med Tim Holtz die - kristtjørne er en Craft & You design die.
Den store blomst er købt på eBay - sukkerbær er fra ScrapbookFun.


Det er nu så hyggeligt at arbejde med Mood board - det må jeg se at blive lidt bedre til at få gjort.

God onsdag!


mandag den 7. november 2016

Sølv og guld...


Dette julekort lavede jeg også til Scraphygge i Løvel i lørdags.


Papiret er fra en gammel Papermania juleblok.


Min yndlingsnisse er blevet lavet til en sephiafarvet lille uldtot.
Rammen omkring er skåret med en lækker ny die fra Joy.


Jeg er vild med hjerteborten der er skåret med en Rayher die.


God Jul er en af de nye die der er kommet hjem hos ScrapbookFun - de er både lækre og billige - og det kan vi korttosser jo godt lide :)
Og jeg tror snart Charlotte får dem lagt ind i Webshoppen også.
Guld kageservietten er vistnok fra Prima... 


Jeg har lavet nogle guld rulleblomster og mixet med lidt færdigkøbte roser.


De små sølvstjerner er købt "brugt"

De små flethjerter er endnu en af de nye Gummiapan dies der er kommet hjem i butikken.



søndag den 6. november 2016

You better run.....


.... mon ikke det er hvad Gåsemor siger til ungerne her?


Jeg har brugt papir fra Riddersholm til kortet.


Motivet er fundet via google, rammerne er skåret med Spellbinders die.


Hjerterne er en CreaLies die.


Gåsemor med unger er en die fra Cottage Cutz - det er første gang jeg har brugt den - selvom jeg har haft den i over et år - hihi.


Julestjernen er lavet med die fra Marianne design, koglerne er en die fra Elisabeth Craft.


Og lykkebenet er fra Tim Holtz - det måtte da absolut med her.


God søndag.