mandag den 12. december 2016

Lidt "Tøm køleskabet Brunch"


I går på 3. søndag i advent - startede jeg, som jeg næsten altid gør, dagen med at sidde ved computeren med en balje kaffe.

Efter noget tid begyndte jeg så småt at blive sulten, jeg havde egentlig mest lyst til Brunch, men vidste at jeg ikke havde bacon i køleskabet.

Jeg fandt et par skiver hamburgerryg, noget røget svinekam og nogle skiver lufttørret skinke.
Så jeg greb en muffinform og sprayede den godt med olie.

Lagde en skive kødpålæg i bunden af hvert rum, og piskede 5 æg sammen med mælk, srirachasauce, fiskesauce, 1 lille hakket løg og en god håndfuld revet ost. Ind i ovnen i 8 minutter til det var stivnet lidt, og så stak jeg ½ brunchpølse ned i hver - og satte det i ovnen igen i 10 minutter.

Resultatet blev sådan her - og duften fik sønnike ud af fjerene - hihi.
Ristet rugbrød og franskbrød til. Det var en god start på dagen.

De bedste var dem med hamburgerryg! :) 

God ny uge derude.

2 kommentarer:

  1. Mums kan da godt forstå han kom ud af sengen : ) ser rigtig godt ud
    Dejlig start på dagen.
    God 12 december Pips : )

    SvarSlet
  2. Tøhø ... ja, det er lige med at finde de gode grunde til at komme ud af fjerene. De ser også lækre ud - og mon ikke også duften har været lige til at få mundvandet til at løbe lidt løbsk ;)

    SvarSlet