mandag den 4. juli 2016

En nyudlært mekaniker.


Jeg kom lige i tanke om at min søster har bestilt et par kort til lørdag - og da jeg ser hende i morgen må jeg vel hellere få kortene klar til hende.

Det ene er til en nyudlært mekaniker - det blev det første jeg fik lavet.

Jeg har brugt papir fra Studio Lights "Industrial" serie.


Den lille mekaniker fandt jeg på google - han blev lavet fra sort/hvid til Sephia farvet.
Jeg har brugt måden med at lade noget af motivet gå ud over udstansningen for jeg synes det var synd at skære et ben af ham. 
Rammen er en (jule)die fra Leane.


Tillykke er fra Nellie Snellen.

Bogstaverne er købt hos Digital Paper, jeg har bare gjort dem en del mindre end de er oprindeligt. Skruenøgle m.m. er fra et udstanset ark fra Industrial serien.


Zig Zag borten er en Cheery Lynn die.


Så mangler jeg lige at lave et Studenterkort også - men det kan jeg nok nå.

God aften.
Knus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar