lørdag den 16. juli 2016

Bryllupskort og en kage.


Jeg skulle egentlig have gæster i aften til 3 retter mad - men de er blevet syge - æv bæv.
Så jeg har siddet og hygget i scraphjørnet en times tid - nu hvor jeg ikke behøver gøre klar til gæster.
Det kom der dette bryllupskort ud af.


Papiret er fra en Joy blok.


Duerne er en del af baggrundspapiret, jeg skar dem fri så jeg kunne bukke dem om foran motivet.


Brudeparret er en Joanna Sheen die og ovalen er skåret med Cheery Lynn die.


Teksten er et Hobbygros stempel - jeg har stanset ud med die fra Marianne design.


Blomster i blåt, grønt og hvidt. Bladene er skåret med die fra Cheery Lynn.
Jeg har stukket små stykker gaze ind hist og her.
Ringene er købt for flere år siden.


Nu må jeg hellere trave en tur med Tessa inden jeg igen bliver opslugt af at lave kort.


Nå ja... jeg havde forresten lavet desserten klar til i aften. Mit første forsøg med at lave chokoladeskaller - og jeg havde ikke en rigtig form - men det gik da meget godt.


Her er den skåret igennem, det er en chokoladekage bund - med valnødde crunch, derpå en lækker brombærcreme - og så en skal af hvid chokolade.
Opskriften fandt jeg på nettet i går morges - den finder i her.

God weekend.
Knus

2 kommentarer:

  1. Et smukt kort. Ser lækker ud den dessert.

    SvarSlet
  2. Et nydelig kort, flotte delikate farger du har valgt!
    Desserten ser himmelsk god ut, takk for link til oppskriften :))

    SvarSlet