onsdag den 31. december 2014

Årets Top 10.


Her på årets sidste dag har jeg kigget tilbage på de ting jeg fik lavet i løbet af året.
Og som det efterhånden er en tradition i blogland har jeg lavet årets Top 10 - over de ting jeg selv blev mest tilfreds med i året der gik.
I år bliver det dog kun til denne ene top 10 - for jeg har ikke fået lavet mange LO i 2014, så her følger en top 10 med næsten ene kort - og lige en enkelt æske.
Men til Jer der ikke orker kigge med vil jeg lige allerførst sige Rigtig Godt Nytår. Tusind Tak for besøgene herinde i løbet af 2014 og Tusind Tak for de mange skønne kommentarer.
Blogland er blevet lidt død i forhold til tidligere år - men jeg har nu tænkt mig stadig at blogge i 2015. Og jeg håber I stadig vil kigge forbi herinde.


Og her er mine egne 10 favoritter fra 2014 så - i vilkårlig rækkefølge.










Godt Nytår!!!
Knus.

mandag den 29. december 2014

En bog til min far.


I dag har min far fødselsdag.
Han husker ikke så godt mere - og kan ikke huske hvem der har besøgt ham og om de eventuelt havde noget med.
Sidst jeg var der stod der en flaske mjød på bordet - og han anede ikke hvem han havde fået den af.
Derfor har jeg nu lavet denne bog til ham.


Det er jo ikke en Gæstebog som sådan - men nu kan min søster og jeg da holde hinanden lidt ajour via bogen, om hvornår vi har været der - hvad vi evt. havde med, om vi har handlet for ham eller hævet penge for ham - og al den slags. Og andre gæster kan jo også lige skrive en lille melding.
Så det er ikke en Gæstebog - men en Besøgsbog bestemte jeg mig til - hihi.
God mandag.
Knus.

søndag den 28. december 2014

En kalender.

Glædelig Jul!
Min søster skal bruge en kalender som værtindegave Nytårsaften - så den fik jeg lavet i går.
Eneste krav var den grønne farve - den SKULLE med ;) - så det kom den - hihi.

Jeg har brugt cremefarvet og limegrønt karton - og så har jeg brugt mit "Wild Flowers" punchsæt fra Martha Stewart.
Jeg kan simpelthen ikke lide de røde tal og bogstaver på kalenderen - men sådan ser den jo ud... det er bare ikke nemt at få til at passe med ret mange farver.
Så jeg har en stak af de kalendere jeg nok ikke får brugt - hihi. 

Sommerfuglene er nogle gamle gamle nogen fra KarenMarie klip, og rhinstenene er fra Dixi crafts.


Jeg delte en rhinstensswirl i to - og så har jeg sat dew drops rundt i blomsterne i kanten.


Blomsterne er dels fra Prima og WO. Bladene er skåret med Joanna Sheen dies.


Så fik jeg da omsider lavet lidt i Scraphjørnet igen - hehe. 
Nu er det vel også ved at være tid for årets Top 10 lister. Laver du Top 10?
God Søndag.
Knus.


onsdag den 24. december 2014

Glædelig Jul.

Juleblogningen gik helt i kage her i år - hihi
Jeg har INTET kreativt fået lavet de sidste par uger.
Jeg har dog fået bagt og syltet og stegt og lavet masser af lækkerier i køkkenet - men jeg har ikke fået blogget, og hvor spændende er et billede af en kage eller hjemmelavet rødkål egentlig også? *GG* 

Jeg vil ønske alle I, der lægger vejen forbi min blog, en rigtig Glædelig Jul.
Tusind Tak for alle Jeres skønne kommentarer herinde i løbet af året - det er dem der er bloggens "brændstof".


Jeg satser på at jeg de næste dage måske finder scrappelysten frem igen, jeg har ihvertfald et par ting jeg SKAL have lavet! :)

Hav en fantastisk Juleaften - og må alle dine ønsker gå i opfyldelse!
Knus.

mandag den 15. december 2014

15. december.

Og her er hvad jeg fik i gårsdagens adventsgave.

Lækker Spellbinders die, kameér, en krans med maaange bær - og et lækkert stykke blonde.


Det blev et hurtigt indlæg i dag.
God aften.
Knus.

søndag den 14. december 2014

14. december...


Morgenen er gået med hygge ved scrapbordet, dampende kaffe i kruset og Facebook chatten på mobilen.
Det kom der dette kort ud af.


 Papiret er fra denne lækre Joy paperpad.
Motivet er fundet på nettet, rammen omkring er lavet med dies fra Memory Box.


De små dyr er skåret ud med IO dies


Stjernekæderne er også en Memory Box dies., de fede halvperler er fra Marianne design


Stemplet er fra Dixi Craft, det er også skåret ud med Memory Box dies.
Roserne er fra WO, det samme er perledimsen. Og grangrenene er stanset ud med Martha Stewart punch.


Snefnugborten er en dies fra Poppystamp.


I dag er der dømt hygge - og i aften 4 dobbelt fødselsdag.
God søndag.
Knus.

lørdag den 13. december 2014

13. december...


Et julekort jeg fik med posten forleden - og et nyt Design job :)

Da jeg tømte postkasse forleden var dette skønne julekort blandt posten - og så er det altså bare lidt mere hyggeligt at tømme postkasse *G*
Tusind Tak Annette, det er et utroligt smukt kort med tonsvis af lækre detaljer.


Og så blev jeg for kort tid siden spurgt om jeg kunne tænke mig at være med på Scrapsisters Kreative team 2015.
Det har jeg sagt ja til :) - og nu glæder jeg mig til de udfordringer der følger med.
---
Jeg er ikke gået i stå med at lave kort m.m. - jeg arbejder bare på noget der først må vises senere *G*
Men i dag har jeg planer om igen at få lavet lidt til bloggen.
Rigtig god weekend.
Knus.

fredag den 12. december 2014

12. december...


Forleden aften til korthygge i Hobbygaarden lavede jeg til/fra kort efter Elsebeths ide.
De er rigtig søde og heldigvis også rimeligt hurtige at lave.
Og de kom til at se sådan ud:


Mon ikke der nu er til alle julegaverne... ? Hmm... ihvertfald de fleste! 


God fredag.
Knus.

torsdag den 11. december 2014

11. December


Tiden suser - og jeg er slet ikke færdig med at købe julegaver - hihi
Men det bliver vel jul alligevel - lige straks. :)
I dag vil jeg vise Jer min anden adventsgave, i Søndags fik jeg nemlig disse lækkerier:

En helt fantastisk flot die fra Cheery Lynn, nåle med fine metalblomster, kaméer, søde træhjerter, den lækreste blonde og et stykke fint "bånd"


Det er slet ikke dårligt at få adventskalender når pakkerne er så gode!

I aften har vi juleafslutning i klubben - Det bliver bare SÅ hyggeligt!

God dag derude.
Knus.

onsdag den 10. december 2014

10. december...


og her er endnu et kort med Pion papir.


Og det er samme papir som forleden, så nu er det brugt op :)


Og igen er motivet også fra et ark Pion, jeg har stanset det ud med en Spellbinders die, og bag den er der en udstansning med denne Marianne dies


Stemplet er fra Dixi Craft, også stanset ud med en Spellbinders.


De små stjerner er stadig en favorit - de er fra Memory Box.


Den lille salmebog er fra charmskurvene i Hobbygaarden :) 


Den kan åbnes :)


Roser i 20 mm og 10 mm - og rosenknopper...
sværtet med distress ink "Brushed corduroy" - og derefter fik de lidt stickles "Diamond"


God onsdag til jer.
Knus.

tirsdag den 9. december 2014

9. December...


I dag slipper I for endnu et kort.
Men I skal se min adventsgave fra 1. søndag i advent.

Det er Bodil og jeg der har købt gaver til hinanden - og det er så hyggeligt at åbne pakke om søndagen.

Her er gaven fra 30. november


2 lækre dies fra Memory Box, en superflot blonde - og så de sødeste små julesokke brads.
MUMS!!

Jeg fik også en mega lækker pakke i søndags, men indholdet af den kan I se en anden dag.

God tirsdag.
Knus.

mandag den 8. december 2014

8. december...


og jeg har endnu et julekort at vise frem *G*
Mon I snart er træt af alle de julekort..?
Dette er kortet jeg ledte efter papir til da jeg blev inspireret af min Pion stak til at lave et par andre.


Og også her endte det med Pion papir.
Det er egentlig ikke pyntet så forfærdeligt meget, bare med et par julestjerner, lidt perlesnor og en sløjfe.


Jeg er vild med motivet med julestjernerne og det skulle bare bruges :)


Billetten er en af Vivis "free printables".


Dagens indlæg herfra. 
Tænk at det allerede er d. 8. december... det går lidt hurtigt synes jeg!
Måske man snart skulle tage sig sammen og få købt de sidste gaver - :)
God ny uge derude - og tusind tusind tak for besøg og kommentarer.
Knus.

søndag den 7. december 2014

7. december.

I går var jeg alene hjemme hele dagen :) 
og jeg hyggede mig i scraphjørnet en del af dagen.
Der gik fuldstændig Pion i den - for jeg ledte efter papir der passede til et bestemt motiv - og endte med at sidde og rode i min Pion æske.
Og det gav så inspiration til et par helt andre kort - ;)
Her er et af dem jeg fik lavet, og så er det endda rester jeg har brugt, det sker ikke så tit.

Papiret er fra en af de lidt ældre juleserier, jeg tror det er fra "Silent night" 
Og motivet er også fra en strimmel Pion papir.


Stemplet er fra Dixi Craft - og jeg har stanset det ud med mit ovale SU punch sæt. 
Den flotte doily er stanset ud i glitter karton med dies fra Prima

Roser i 20 mm, 10 mm og rosenknopper fra WO, og snoede støvdrager.


De fine metalblade har jeg sprayet med mat hvid spraymaling.


I dag er det sidste dag i år Hobbygaarden har åbent i den fysiske butik.
Rigtig god søndag derude.
Knus.