torsdag den 30. oktober 2014

Kort med slibekarton.

Dette kort er ret hurtigt lavet.


Jeg har brugt slibekarton og Dixi craft papir fra paperpad´en "Vintage flowers/Green" 
Slibekartonet fik en tur i denne embossingfolder og blev derefter slebet let med slibeklods og fint sandpapir.
Blonden er selvklæbende - og faktisk rigtig nem at arbejde med.
På snefnuggene i mønstret satte jeg små rhinsten.


Teksten er lavet med en die - men jeg ved faktisk ikke hvor den er fra. *ups*.
Grangrenene er skåret med die fra tattered lace, og den runde udstansning under blomsterne er lavet med Dixi Craft die.


Blomsterne er fra Joy og Scrapberry og den lille sløjfe er fra en blandet pakke med sløjfer og bånd


Dixi Craft produkter:

Die: MD0001
Papir: PP0020
Rhinsten: RHIN0002

God torsdag!
Knus.

onsdag den 29. oktober 2014

Et rammekort igen...


Forleden aften fik jeg igen lavet et rammekort - og i min favoritstil, nemlig den maritime!
Det er igen et kort med Dixi Craft produkter


Papiret er fra "Vintage no. 2" paperpad.
Teksten er en tudsegammel rub-on fra gemmerne :) stanset ud med mine yndlingspunch.
Jeg har hængt et lille charms-knob i "skiltet". Knob og fiskenet er fra Hobbygaarden


Motivet er fra en pakke Dixi craft toppers der er supergode til Herrekort ;)
Der kom selvfølgelig en perle i muslingeskallen.


Metalhjørnerne har jeg altid været vild med - og de er også gode til rammekort.


Træbladene har fået et tyndt lag hvid maling. Blomsterne er fra WO og Joy.


Det lille fiskeskelet er fra charmskurvene i Hobbygaarden.


Dixi Craft materialer:

Papir:   PP0011
Motiv:  ET0201
Blade:   WE002
Hjørner: MC0005
Perler: PEARL0124

Hav en fantastisk dag.
Knus.



tirsdag den 28. oktober 2014

Edderkopper, flagermus og uhygge...

Naaahh.... faktisk har jeg hygget mig mega meget med at lave dette tag.
Riddersholm lagde i går en hurtig udfordring op på Facebook med at lave et Halloween tag.
Jeg laver ellers ikke Halloween ting - men denne måtte jeg lige give et forsøg.
Kravene er at man bruger Riddersholm papir og glitter.
Jeg har lavet selve tag´et i Fall Flea Market papir.

Sort spindelvævsbånd - og et par forskellige i lilla farver passede lidt til her. 
Den lille ugle er fra mine charmskasser. 

Edderkoppen er skåret på Silhouetten 


 det samme er heksen og diverse spindelvæv. Heksens hat og kosteskaft har fået en tur med klar "Wink of Stella" pen.


Der er også lagt "Wink of Stella" på det store edderkoppespind. Rosetten er lavet i papir fra Our Country Christmas.


Et skelet måtte der også på - han hænger jo fint der under blomsterne *G*
Grene/blade er skåret i glitterkarton. 

En spindelvævsbort - også fra Silhouetten. 

Orange er bare en rigtig Halloween-farve - sammen med lilla.



God tirsdag - og tak for besøg.
Knus


Kort nummer 2..

Mit andet kort for Dixi Craft blev et julekort.


Papiret er fra "Heart Pattern/Teal blue" pakken. 

Hjørnerne er skåret med Dixi Craft die MD0003. 
Rhinstenene er henholdsvis RHIN0008 og RHIN0109


Og motivet er fra toppers pakken ET0210 


Blomster fra WO og Scrapberrys - grangrenene er skåret med Tattered Lace die.


Teksten er et Hobbygros stempel


God tirsdag.
Knus.

mandag den 27. oktober 2014

Dixi Craft


Jeg er stolt og beæret over at være blevet spurgt om jeg vil designe for Dixi Craft.
Og da det er et af de mærker Hobbygaarden har næsten alt fra har jeg sagt JA !

Her kommer så mit første kort med Dixi Craft produkter og det blev et Vintage Bryllupskort.


Baggrundspapiret er fra "Vintage no. 1" - og rammen, der er lavet med Dixi Craft die MD0002, er skåret i papir fra "Grunge Pattern" pakken.
Motivet er fra Dixi toppers pakken med nummer ET0101 - der er fyldt med skønne Vintagemotiver.
Rundt på rammen har jeg sat små halvperler nummer PEARL0024

Blomsterne er fra Marianne design og Joy Crafts.


Metalhjørnerne er nummer MC0002


Jeg glæder mig til samarbejdet med Dixi Craft - og til at vise jer hvad jeg får lavet med produkterne!
God ny uge!!
Knus.

onsdag den 22. oktober 2014

Knæk Cancer uge!


I går blev jeg spurgt om jeg ville deltage i
#DKBloggersKnækkerCancer
og selvfølgelig vil jeg det.!!


Ca. hver 3. dansker får cancer/kræft tæt ind på livet. Jeg mistede min mor for godt 3 år siden p.g.a. kræft.
For mig er det vigtigt at vi står sammen om at samle ind - så forskerne kan knække koden og der fremover bliver bedre muligheder for at helbrede sygdommen.
Her er en enestående mulighed for at hjælpe med at samle ind.

Er du blogger og vil du være med i "kampen"?
Så kan du kontakte Jeanette via dette link:

tirsdag den 21. oktober 2014

3 Prinsesser.


Jeg blev spurgt om jeg kunne lave kort til 3 småpiger.
Der skulle Disney-motiver på de 2 og en dukke..? (tror jeg) på det tredie.
Fridas kort skulle være pink og have Elsa motiv, Nicolines skulle være lilla og med Anna motiv og Matildes skulle være Turkis og med Claudene Wolf motiv.

Her er hvad jeg fik lavet.




Jeg fik chefens mand til at finde motiver på nettet og printe til mig. 
Og så tænkte jeg glitter - derfor er der glitterkarton bag motiverne på alle 3 kort. 
Der er brugt forskellige Marianne design og Joy Crafts dies og masser af blomster fra WO. 
Papiret er fra denne blok (det første kort) - og til de to sidste er det denne blok der er brugt. 

Jeg burde nok i grunden få lavet lidt børnekort igen - det er ikke dem jeg får lavet flest af - men de var nu meget sjove at lave.
Tak for besøg.
Knus.

torsdag den 16. oktober 2014

Endnu et Bryllups LO....


... dette dog kun med Bruden :)
Jeg har brugt papirer fra Riddersholm.
I den ene side har jeg revet det øverste lag papir lidt, både øverst og nederst på LO´et. Bagved revnerne limede jeg et stykke bredt tyl-bånd og ensfarvet karton. En sløjfe i sølvbånd og en stor rose er limet på nederst i det revne.
Jeg har lagt et par brede baner papir under billederne, de blev begge punchet i kanterne med en punch jeg lånte af Jonna ;) (tak for lån) - Jeg har sat små blingperler i alle hullerne i den ene række af kanten på det øverste stykke :)


Masser af blomster fra Petaloo og WO fik jeg selvfølgelig med. De små hvide hjerter er fra gemmerne. Badget med Brudepar er fra Polen, og bladene har jeg skåret på Silhouetten.


I nederste højre hjørne blev revnen afsluttet med en flot bling dims fra WO.


Teksten er lavet med et alfabet fra Websters pages.


Dette er et blonde armbånd jeg engang har købt :) - jeg har vist også et sort i gemmerne - hihi.


Denne flotte blomst sad Jannie og lavede i aftes - hun mente den passede i farve til mit LO - og så var hun en blomst fattigere (*G*)


Stjernerne er chipboards, de blev pyntet med lidt blomster og bling.


Også rammen, jeg har sat omkring den smukke brud på det ene foto, er et chipboard.

Og det var så hvad jeg nåede til korthygge i aftes.
God torsdag derude.
Knus.

onsdag den 15. oktober 2014

Kort til Kobberbryllup.


Et kort i creme, hvidt og kobber... det må da passe til et Kobberbryllup.
Baggrundspapiret er fra en Prima blok.

Selve kortbasen er lavet af kraftigt kobber karton.


På Convention købte jeg nogle metallic Rub-on farver. 
De er F E D E!!! 
Her har jeg farvet en kageserviet med en kobberfarve - farven er bare lagt på med en finger - og mønsteret bliver ikke helt dækket. Me like!
Så er der kommet halvperler på rundt i kanten. Gudskelov for perle blyanten - hihi.


Jeg har lavet udstansninger med 2 forskellige Memory Box hjerter. En i cremefarve og den lille i kobber papir.
En sløjfe i tyl og en cremefarvet rose blev der også plads til.
Igen har jeg haft gang i halvperler.


Nederst en bort i kobber papir - igen er det en Memory Box die - og her kom der skam også perler på - disse er 2 mm. Under borten er der et smukt silkebånd - og i alle "huller" har jeg sat en lille halvåben rose.


Tak for besøg og jeres søde kommentarer.
God onsdag.
Knus.