lørdag den 29. marts 2014

Leg med stencil...


Kortet i sidste indlæg og så dette kort er de to der er lavet med mine "forsøg" med at embosse med stencils.
Her har jeg lavet baggrunden med Doobadoo burlap stencil. 
Jeg lagde den på papiret, ekstra papir under og så kørte jeg den gennem Vagabonden. Det gav et fint præg på papiret som jeg derefter duppede med guld dabber.


Og som (næsten) altid har jeg brugt kvist karton som base.

Jeg er vild med hjertebåndet der glimter lidt. Der fulgte et sart lyserødt satinbånd med - men jeg synes det var bedre med dette bordeaux organza til kortet her - så det blev erstattet.


Min sidste cheery blossom i denne farve *GISP!!* - og lidt andre blomster.
Perlen er fra en halskæde jeg har købt billigt - bare for at ødelægge den og bruge på kort *G*


Motivet er fra Nellie Snellen. Hun laver altså nogle af de sødeste motivark jeg har set.
Og jeg er specielt vild med strandmotiverne!
Rammen er lavet med Spellbinders - og stemplet er fra Orion Design.


God weekend.
Knus.

fredag den 28. marts 2014

En ny Spellbinders...


Et par dage før Convention kom der nye varer hjem i Hobbygården (det gør der tit) 
Den dag var der masser af lækre lækre Spellbinders med.
Da jeg jo ikke skulle afsted til Convention denne gang - soldede jeg istedet lidt i nye dies *G*
Her er et kort med en af de nye skønheder.

Jeg har brugt Maja papir - og ensfarvet karton.
Stemplet er fra et af mine Orion sæt - stanset ud med en Sizzix dies.


Uret er en 3D toppers.


Blomster (selvfølgelig) fra WildOrchid. Nøglehullet er fra Bo Bunny.


Jeg har leget lidt med Gesso - og embossing med Stencil. 
Sjovt og hyggeligt.


God fredag til Jer.
Jeg vil køre i Hobbygården og ae nye varer - og hygge med de søde kunder og mine herlige chefer!
Knus.

onsdag den 26. marts 2014

Lørdagshygge...

Tusind Tak for de overvældende mange besøg der var på mit "Tour indlæg"
Jeg håber I nød rundvisningen ;).

Et af kortene jeg fik lavet i lørdags er dette.
Papiret er fra en af de nye serier fra Pion Design - som jeg "kom til" at købe lørdag formiddag.


Motivet er også fra et af Pion arkene.


Jeg har ikke mange blomster i grønne farver - men lidt fandt jeg da. Bladene er lavet med die fra Cheery Lynn.


Den lille tag/label er lavet med Memory Box dies. Der er 2 forskellige sæt med 2 tags i hvert.
Jeg synes de er så søde - så jeg kunne ikke vælge og købte dem begge - hihi.
Bag dem en stribe glitterkarton og lidt smuk blonde.


Rammen er en klar favorit fra Memory Box.


God onsdag og tak for besøg.
Knus.

søndag den 23. marts 2014

Lidt nyt fra kortfronten .. ;)


I går var jeg på tøsetur med Bodil :)
som altid smadder hyggeligt - og der kom jo en smule papir med hjem.
Jeg kan godt se på stakkene i mit scraprum at jeg nok bliver nødt til at sortere ud og sælge noget af det snart - selvom jeg ellers ikke mente jeg ville sælge mere papir - haha.

Efter tøseturen kørte vi til kaffe hos Mona - og det endte med at Mona kom om til mig og scrappede resten af dagen - smadder hyggeligt!

Her er et kort jeg lavede i klubben torsdag aften.

Det er lavet af et kit jeg pakkede til Scrap i Nr. Snede - men som jeg ikke fik brugt den dag - nu er det så lavet *G*


Papiret er en rest - og noget hvidt karton der har fået en tur i forskellige embossingfolders.

Blonde, blomster og sommerfugl er fra gemmerne.


Skiltet kom dog først på i går - det er nemlig lavet med en dies fra Memorybox jeg købte med hjem fra job fredag :) - de små skilte er SÅ fine!


Og så var jeg sørme i The Paper Crafting i går - med noget påskepynt jeg lavede engang.

I dag tager jeg mit kamera med på job - og så kan I komme med på "rundtur i Hobbygården" en af dagene - alle Jer der har spurgt lidt til butikken ;)

God søndag!
Knus.

fredag den 21. marts 2014

Jaaaahhh...!!


Så kom min gevinst fra Dusty Attic endelig!!!

Og den var ligesom sidst rigtig lækker!

Denne gang røg den en tur i tolden - og jeg måtte bøsse lidt i statskassen for at få den. Man kan ikke vide sig sikker selvom det er en gave/gevinst.

Men her er hvad jeg fik:

1 Dusty Attic taske/mulepose
1 bog til at dekorere.
1 pakke blomster
1 pakke blade.


Og ikke mindre end 17 pakker af de lækre chipboards!! 
Mums!


Så må det da blive en god weekend - ikke?
Knus.

onsdag den 19. marts 2014

Et par konfirmationskort - og en skør ide...

Jeg har lavet et par kort de sidste dage - men det bliver nu ikke til så meget lige pt.
Her er et par Konfirmationskort.
Jeg kender ikke modtagerne - så de kender nok heller ikke mig - og så kan jeg jo godt vise dem. ;)

Jeg har brugt Core´dination papir til det første - og en Tim Holtz embossingfolder.
Sommerfuglene fik jeg af Jette da hun havde været på Convention.


Fjerbolden er lavet på Cameoen.


Jeg klippede sommerfugle ud af et Pion papir og satte på træ sommerfuglene fra Studio Calico.


 Og så et tøset kort. Papiret er fra en Joy paper pad af de lange *G* - det er dem på 6" x 12" - et mål jeg er VILD med på pads.
Stemplet er fra Danmore - det er desværre ikke til at opdrive lige pt - men det kommer vel igen.
Ovalen med pigen er udstanset med en Spellbinders - rammen udenom er en Marianne dies.
Og lidt blomster :)


Og så fik jeg en skør tanke i nat da jeg ikke kunne sove - hihi.
Det slog mig om man mon ikke kan embosse med sine stencil - ....?
I dag da Mona var forbi afprøvede vi det lige ....
og fisme JO - det går fint hvis man bare lægger lidt ekstra karton i "sandwichen" 
og det giver en fed effekt når man så sværter igennem stencilen og ned på det embossede...
jow jow!
Jeg skal da have lavet et par kort ud af "forsøgene" en af dagene.
God aften.
Knus.

lørdag den 15. marts 2014

En dejlig kreativ lørdag.


I dag har jeg hygget i Scraprummet det meste af dagen. 
Det er blevet til 5 kort - og så har jeg gjort 3 kort færdige der ventede på perler :)
Så nu er der lidt til kortkassen igen.

Torsdag aften i klubben fik jeg en lækker papirspakke af Jette (min chef) - den har jeg været ved at kigge lidt nærmere på i dag - og det endte med jeg fik lavet et kort med lidt af papiret.


Den flotte røde ramme har Jonna fra klubben lavet til mig engang.

Stemplet er et af mine favoritter blandt Hobbygros´ mange lækre tekststempler.
Jeg har punchet det ud med EK punch.


 Jeg er vild med det slidte look på motivet - der også er fra papirspakken.


Fjeren er også klippet ud af et af papirerne.


Bær, roser, bregneblade og en lille fuglerede med æg :)


Et af de andre kort jeg har lavet har jeg blogget på Hobbygårdens blog

Og de 3 kort der ventede på perler var disse:




God lørdag aften.
Knus.


mandag den 10. marts 2014

Et navneskilt...


Chefen skulle afsted på Convention her i weekenden, og i sidste weekend sagde hun til mig at jeg skulle lave et navneskilt til hende.
Det havde vi så ikke fået snakket mere om - men fredag morgen da jeg skulle afsted på job kom jeg i tanke om det. Så jeg susede lige lidt rundt og samlede bogstaver og en hårbøjle i min taske og tog med på job.

Og ved disken fredag eftermiddag fik jeg klistret et lille diadem sammen - hehe.
Jeg bad Jette selv finde bling og blomster så det passede til tøjet hun skulle have på - 
og resultatet blev sådan her.


Det var ret sjovt at stå og lave det ved disken - og kunderne fulgte med i projektet. 
Den spellbinders jeg brugte til selve navneskiltet blev endda udsolgt undervejs - hihi. 
Billederne blev hurtigt skudt med min telefon - så de er ikke alt for gode.

Jeg smider lige en liste på Hobbygårdens blog med materialebrug.


Hav en herlig ny uge.
Knus

lørdag den 8. marts 2014

Kort fra klubben.


Her er lige et par kort jeg fik lavet i klubben torsdag aften.
Først endnu et babykort.
Jeg brugte papir fra restekassen. Motivet er fra et Studio Light motivark


Rammen er skåret med en Die-namites die - Kageserviet og bånd er fra hylderne i hobbygården :) 

Sommerfuglene på sløjfen er fra et udstanset Studio light ark.



Og så mine uundværlige WildOrchid blomster.


Og et temmeligt tøset kort - som vel egner sig fint til en Konfirmand.
Motiv og papir er fra Kanban - købt i Hobbygården ;)


Båndet og knappen er også fra Hobbygården.

Her har jeg brugt et af mine dyrebare Orion stempler.
Blomster fra WO - og blade skåret med Cheery Lynn dies.


Jeg synes de motiver er SÅ fine!


Rigtig god Convention til Jer der skal afsted - Jeg kommer ikke denne gang - men tager frygteligt revance til efterår ;)

Knus