torsdag den 12. december 2013

12. December.


2 af mine adventsgaver kan jeg godt vise :)
nemlig dem fra Anja  som jeg har lavet en lille privat adventsgruppe med :)
1. søndag i advent fik jeg disse lækkerier.
Dejligt mange tags jeg kan bruge til Til/Fra mærker :) søde rub-ons, fint Vivi Gade papir og masser af pynt.

2. søndag i advent
Mere Vivi Gade papir - flere tags - de fedeste træ pynteting (mums) og mere pynt.


Lækre adventsgaver jeg garanteret kan bruge!

Og så til gårsdagen....
Jeg fik IKKE købt julegaver - jeg havde simpelthen så ondt efter den "kærlige" behandling på sygehuset *G* - så vi valgte at køre hjem.
De havde ellers bildt mig ind at armen var bedøvet... huuu... hvis den var det... så er jeg dælme godtnok glad for at den var. 

Jeg var først inde og få skulderen røntgenfotograferet - jeg bliver ved at skrive armen... men det er rent faktisk fra skulderen det stammer. Jeg ventede mindre end 3 minutter på at komme ind - det var jo helt imponerende. Og da jeg var blevet røntgenfotograferet og var på vej ud gennem de lange gange ... hørte jeg en anden sygeplejerske kalde mit navn *G* De må have haft god tid i går - for hun ville også have mig ind til røntgen... men mente dog ikke det var nødvendigt igen da hun hørte jeg havde været inde.

 Derfra videre til Dagkirurgisk center - hvor jeg havde en tid 1½ time senere *gab* - Nå men .. jeg bevæbnede mig med et ugeblad og lidt tålmodighed - jeg vidste jo godt at sygehus og ventetid hænger sammen.
Men .. ½ time FØR tid blev jeg kaldt ind ... wauw!!

Jeg skulle undersøges grundigt af en mega sød kiropraktor der er specialiseret i skulder/nakke problemer.
Hun brækkede rundt med min arm og jeg brokkede mig *G* - Så lavede hun en ultralydsscanning. Så jeg så faktisk min skulder indeni i går - haha. Man kan iøvrigt tydeligt se de clips den blev samlet med for efterhånden mange år siden. :)
Men men... hun var ikke helt sikker på hvad hun så og tilkaldte en speciallæge i skulderkirurgi.

Så blev jeg scannet en gang mere da lægen kom. Og de blev enige om at nogle sener eller bånd der holder den store biceptsene er sprunget eller beskadiget - og at der er en læsion i skulderen - og at slimsækkene er stærk irriterede.
De mente dog at en blokade og masser af ro kan hele det - så de onde onde mennesker hev en KÆMPE kanyle (i mine øjne er alle nåle kæmpe) frem. Kiropraktoren kunne godt se at jeg ikke kan lide nåle så hun kom og holdt mig i hånden. 
Jeg truede lægen med at hyle som en gris - hihi... og sagde at jeg godt troede jeg kunne rydde venteværelset!!
Men lægen stak bare alligevel ... Og hun grinede højlydt af mine meget ufine gloser ...

Så alle I der har sagt at en blokade ikke gør ondt... det har i ret i - den gør ikke bare ondt - den gør SINDSYGT ONDT!!!!! 
Jeg kunne ganske tydeligt mærke senen hele vejen ned i overarmen mens hun stak - og det var ikke på en fed måde! AV for S*t*n!!

Bagefter sagde hun til mig: Og i morgen når du får rigtig rigtig ondt.... så er jeg heldigvis langt væk! 
Ha ha ... dejligt med en læge med samme syge humor som mig - selvom hun var en ond bandit!
Og jeg æder da bare noget smertestillende i dag - Så kan hun lære det! :)
Jeg må ikke rigtig lave noget den næste tid. Øvelserne jeg fik består bare i at løfte armen. Og om 4 uger skal jeg så derud igen.

Jeg må dog heldigvis gerne scrappe :) woot woot...
God torsdag derude - og tak hvis du har læst med hele vejen.
Knus.



12 kommentarer:

  1. Stakkels dig, håber snart det hele bliver godt igen. Har selv lige gennemgået en større rygoperation og er dopet med mange sjove piller.

    SvarSlet
  2. Uha det lyder ikke rart, det er ikke sjovt at få hjælp til at blive rask, det gør altid ondt grrrrrrr. Godt du har fået nogle dejlige scrapting at hygge dig med. God bedring og god dag

    SvarSlet
  3. Jeg føler godt nok med dig, for jeg ved bare alt for godt, hvor ondt det gør, men kan så også sige, at det plejer så godt nok, at få det hele til at lette lidt bagefter, når det her har lagt sig, så håber da, at du har lidt bedring forude nu, og i det mindste prøver de da nu at gøre noget ved det, det er betydeligt mere end mange oplever. Jeg har selv haft 3 kæmpe rygoperationer og fået udskiftet 7 ryghvirvler indtil nu, så kender kun rumlen alt alt for godt. Men pøj pøj med det hele, og pas rigtig godt på dig selv okay.

    SvarSlet
  4. Dejligt med nogle friske læger og sygeplejesker - men øv at det gør så ondt :( Så god bedring med dig.
    Lækre adventsgaver.

    SvarSlet
  5. hej træls med din skulder, jeg har prøvet at få blokade i min højre arm, syntes dog ikke det gjorde så ondt igen, kun lige et stik når han ramte nerven men ellers ikke... men træls at det gjorde ondt på dig, dejligt du må scrappe, det kunne jeg ikke i 2 måneder da armen var i gips..

    SvarSlet
  6. Du er da i hvert tilfælde blevet kigget på både ud- og indvendig. Og de har gjort noget ved dig, så du kan huske det...haha.
    "Læger og sygeplejersker kan klare ufattelige smerter - så længe de er patientens."
    Det var en af de ting jeg lærte i min elevtid. Og den gælder åbenbart endnu !

    God bedring og pas nu på dig. Du er den nærmeste til det. Trøst og kaffe kan fås hos mig i forbindelse med Vejlebesøg om 4 uger.

    SvarSlet
  7. God bedring med din skulder. Det lyder bare ikke rart - men lad os håbe, det hjælper!

    SvarSlet
  8. Rigtig lækre ting du har fået i advents gaver... og sikke da en omgang... ja du må jo så ta den lidt med ro men dejligt at der dog må scrappes... sender lige en krammer..

    SvarSlet
  9. Av Av! Jeg kan ligefrem se nålen, som nærmest er en strikkepind nr. 10, og føle smerten, når nålen og blokaden glider ind i sener, muskler og ja vel nærmest knoglen.
    Jeg har altid tilbudt at "æde" et glas piller, bare jeg slap for en nål, men den går aldrig. Som de ofte siger: "Nu mærker du et lille prik" - hvem pokker kan definere, hvad et lille prik er hos mig?
    Spøg til side: Jeg håber, at du får styr på skulderen og ønsker rigtig god bedring

    SvarSlet
  10. PS: Glemte lige at nævne dine flotte gaver.

    SvarSlet
  11. Av for pokker Pips …. der må gerne bruges grimme gloser ; ) Aka har fuldstændig ret i at så længe det er patientens smerter har de ingen problemer, men jeg har set læger i smerter og Jow … så kan vi andre godt pakke sammen ( jeg er også en af dem der gør alt få at undgå at de kommer med deres stygge sprøjter) Så jeg føler med dig, håber at noget smertestillende kan hjælpe de næste dage. Godt at du må scrappe, det er da altid noget : ) pas på dig selv så skulderen igen bliver som ny : ))
    Rigtig god aften.

    SvarSlet
  12. Det var da en rigtig grim dag for dig Pips, min søn der er ortopæd kirurg siger også at det gør medst ondt på patienten, og lægerne kan sagtens tåle at se blod, når bare det ikke er deres eget, men det lyder som om du måske skal opereres igen før du får det rigtig godt med den skulder, dejlige adventsgaver, et plaster på såret. knus morkaren. p.s. jeg har også ondt i skulderen, men det er fordi jeg strikker julegaver, og er kommet for sent i gang.

    SvarSlet