fredag den 28. september 2012

2 kort og en udfordring

I aftes var jeg i scrap klub, og det var som altid smadder hyggeligt.
Jeg fik kun lavet 2 kort denne gang - og det første her er igen inspireret - eller det er vel faktisk liftet fra Pinterest.
I dag skal jeg til Bryllup - min ældste niece skal giftes og de skal selvfølgelig også have et hjemmelavet kort.
Det kom til at se sådan ud:
Hjerterne har jeg købt i Polen, roserne nassede jeg hos Bente - hihi.

 Sløjfen har jeg farvet med glimmer mist.
 I dag er det et år siden min Mor blev begravet, jeg tager mig stadig tit i at være lige ved at ringe til hende...
Sender hende lige en kærlig tanke.
---
Og så til noget helt andet...
Ved du at der er en udfordring i gang på Inkido bloggen?
Ellers må du kigge forbi HER og læse mere om det.
Vi har også fået en ny Designer i Teamet - og hende kan du besøge HER

Jeg har lavet et par indlæg på min salgsblog med lidt forskelligt til salg, bl.a. en del hjemmelavede blomster.
Der kommer mere til salg i løbet af weekenden - så kig endelig forbi HER

God fredag derude i blogland.
Knus



onsdag den 26. september 2012

Inspireret fra Pinterest

Jeg synes der er fantastisk meget inspiration at finde på Pinterest. Og det er også der jeg har fundet inspiration til dette kort.
Da det er til sølvbryllup er det holdt i grå/sølvfarver og hvidt.
 Og jeg fik endelig brugt min gamle Fleur de Lis dies fra Spellbinders igen.
 Blomsterne fik jeg i en månedspakke fra Swirlydoos engang - og bladene i sølv og hvidt er lavet med Nellie Snellen punch.
Teksten har Jane fra Scrap klubben lavet.
Uuuhhh hvor jeg glæder mig til efter fredag - så er jeg færdig med at rende i byen både fredag og lørdag i hver eneste weekend - haha - og så er der forhåbentlig bedre tid til Scrap  og blogbesøg igen.
---
Tak for alle Jeres dejlige kommentarer.
Knus.

søndag den 23. september 2012

2 kort til 50 års bilfreak

I går var jeg til en 50 års fødselsdag hos en bilnørd og han er mest til Morris Mascot.
Så da jeg fik en bestilling fra min søster på et kort til ham måtte jeg jo hitte et motiv der passede, det blev til dette kort.
 Jeg havde selv en kurv med til ham med specialøl og lidt andet godt - og dertil lavede jeg dette tag.
 selvfølgelig med lidt værktøj og tandhjul...
 og en halvrusten øse......hihi.....
I dag skal jeg på en lille tøsetur med Bodil - det sker vi får den ide, og de går altid til en Scrap butik :)
God Søndag til Jer.
Knus.

fredag den 21. september 2012

Igen et LO fra mig.

I aftes i scrapklubben blev det igen til et LO.
Det er lavet til måneden skitseudfordring hos Dusty Attic
Papiret er fra The Scrap cake.
Her er skitsen jeg har brugt

September 2012 Sketch

Metaldimserne med ordene Live - Wish og Hope er fra Tim Holtz
 Urskive og de grønne blade er fra Dusty Attic, de store roser er fra WildOrchid, de små hvide roser er fra ScrapbookFun og skeletbladene er købt i genbrug.
 Den smukke blå blomst er fra Prima, bregnebladet er Dusty Attic, det er en af mine absolutte favoritter!
 Og sørme også en sommerfugl fra DA.
 Sløjferne er lavet med noget bast gavebånd.
 Flere blomster fra Prima og WO - og et af mine nyindkøbte spejle, og en anden favorit.. fuglen fra Primas Shabby chic serie.
 I aften skal jeg til Vinsmagning og gourmetmiddag sammen med en veninde - namme nam det glæder jeg mig til. I morgen står den på 50 års fødselsdag - huuha - det bliver en hård weekend.

Og forresten - Tak for alle de søde kommentarer om mine metaldimser i sidste indlæg, jeg kan desværre ikke hjælpe med links da tingene er købt på forskellige auktioner på eBay, og de er jo ovre nu.
Men jeg plejer at søge på charms og altid med søgekriteriet "free shipping" - jeg kan dog husk at sælgeren til de fleste af de ting jeg viste i indlægget hedder noget med La-lang ...???

God fredag og snart weekend til jer.
Knus

onsdag den 19. september 2012

Et julekort samt lidt indkøb

Et enkelt julekort er det blevet til de sidste dage.
Til dette har jeg brugt ternet papir fra KarenMarie klip.
 De smukke hvide blomster har jeg købt hos Unik Scrap, metaldimsen med perler er fra en halskæde.
 Det supersøde lille hjertestempel er et af de nye julestempler fra Inkido.
God jul stemplet er Orion design.
 Motivet er fra Digital Paper Shop - jeg elsker de søde motiver fra Janets lækre etsy butik.
Jeg har givet kanten lidt guld glimmer.
Og så har jeg været på "skattejagt" på eBay - hihi...
Det er ren hygge at surfe rundt efter noget lidt anderledes pynt - og her er hvad der foreløbig er landet i min postkasse.
 Urene med eiffeltårn, fugle eller andet pynt er SÅ seje! Dem er der flere af på vej.
 Og se lige disse spejle - de er da lige til et tøse LO ... me like!
 Små superfine skeer der er perfekte til babykort.
 og en ordentlig portion messing tal :) - Lækre fund jeg glæder mig til at bruge på fremtidige projekter.

Tak for besøg og søde kommentarer.
Knus

mandag den 17. september 2012

Ternet kort...

Dette er et kort jeg lavede til torsdagsscrap for et par uger siden, jeg havde bare glemt det - hihi.
Papiret er vist fra en Websters pages 6 x 6 stack. Fuglen er fra Digital Paper Shop, og så har jeg lavet et tag i kvistkarton med en Marianne dies.
Blomsterne byttede jeg mig til ved Hanne (Scrapbillund) jeg havde nogle andre hun lige kunne bruge - hehe... Det er jo en af de hyggelige ting ved sådan en scrapklub.
 Lige et close-up af de fine hjemmelavede roser fra Hanne.

I aften skal jeg have lavet et enkelt bestillingskort. Skal du scrappe?
Tak for besøg og hyggelige kommentarer.
Knus.

søndag den 16. september 2012

Og Vinderen er......:

-
-
-
-
-
-
Ja det er jo i dag jeg skal trække en vinder af min lille Candy - det havde jeg næsten helt glemt.
---
Jeg fik lige besøg af en veninde til en kop kaffe, og da jeg så kom i tanke om udtrækningen fik hun lov at være lykkens pamjulefis eller hva det nu hedder :)
---
Men først skal I se nogle af de kort jeg fik lavet i Esbjerg til scrap i går.
De er til OSH - så nu håber jeg at der må være lametta på ...? hihi... ellers må Berit have dem til cancerkort.


I dag har jeg haft gæster hele dagen til nu - jeg havde inviteret min gamle far på frokost - og det endte med at Søster, svoger og 3 nevø/niecer også kom - hihi... så hyggeligt.
---
Nå men ..... det var den vinder vi kom fra....
Vinderen blev
-
-
-
-
-
-
-
-
Connie

Vil du sende mig din adresse på:  pabst1@bbsyd.dk så vil jeg sende en lille pakke afsted mod Norge en af dagene.

Forsat god Søndag derude i blogland.
Knus.

lørdag den 15. september 2012

Vi vil se blomster....!!

Der er lige lagt en ny udfordring ud på Card and Scrap bloggen, denne gang vil vi se blomster på Jeres bidrag.
Vi i Design Teamet har fået materialer fra en Swirlydoos månedspakke, Swirlydoos er nemlig en af vore sponsorer i denne måned. Den anden sponsor er Digital Paper Shop der laver de fineste digitale motiver.

Jeg har jo tidligere abbonneret på Swirlydoos månedspakken og derfor havde jeg faktisk netop dette kit liggende - og kunne bruge af mine egne materialer også.
Jeg har lavet et LO denne gang - til Bryllupsalbummet jeg er i gang med.
Papiret er fra Kaisercraft.
 Kamé og ramme er købt på eBay
 Blomster fra Wild Orchid og Prima, og swirls fra Prima
 billedet er stanset ud med Nellie Snellen dies. Bogstaver er Websters pages "Storyteller"
 Englebassen er skåret ud af et andet stykke Kaisercraft papir
 det samme er duen.
Smut ind forbi Card and Scrap bloggen og se bidragene fra de andre DT piger - og lad dig inspirere til at deltage i udfordringen.
---
Jeg har den sidste uges tid faktisk ikke været rundt på blogbesøg - min pc er blevet formateret, og jeg får ikke scrappet *GG*.
Men jeg vender frygteligt tilbage lige pludselig.
Lige nu er jeg nok på vej til Esbjerg hvor der skal scraphygges med søde piger hele dagen :)
Så måske får jeg lavet lidt at vise på bloggen.
God weekend.
Knus.

lørdag den 8. september 2012

Et storkepar.

I sommers da jeg var i Jyllands mini zoo skød jeg dette billede af storkene.
Jeg er vild med det billede, og selvfølgelig skulle det scrappes.
Nu har jeg endelig fået scrappelysten tilbage og i går fik jeg lavet dette LO.
Faktisk har jeg brugt både gesso og modeling paste på det - og det passer ellers slet ikke til mit temperament - det skidt skal jo tørre - og så skal jeg VENTE!.!.! *gys*
Papiret er fra The Scrapcake.
 Og her er de så - mine yndlingsbogstaver!! De er fra Digital Paper Shop og kan købes HER Til dem har jeg været på jagt efter en punch i 20 - 22mm og nu har Gitte fra Hobbyboden endelig fundet den til mig - og seeeeee .... er de ikke bare fine?
Punchen jeg fik er perfekt! Den laver en ganske tynd hvid kant omkring bogstaverne der gør at jeg kan sværte kanten i en farve der passer til det jeg laver med dem.


Jeg fandt den gamle sang Stork, Stork, Langeben på nettet - printede den på alm. kopipapir - sværtede med old paper og laminerede. Den synes jeg passede fortrinligt her.
 Storken som vel egentlig er en trane (haha) er fra Dusty Attic, den fik en omgang gesso, rød acrylmaling og sort sværte - det smager da lidt af stork! :)
 Jeg brugte negativen til et udstanset Tim Holts træ som maske til mit modeling paste.
 Den store blomst er hjemmelavet, den lille fuglerede er fra Dusty Attic, de forskellige grene fik jeg af min søde kollega Laila for nylig.
 Og når man leger med storke må der være en frø :) - den putter sig under den store blomst.
 En lille flaske med små ravklumper - egentlig ikke fordi det passer på et storke LO - mere ... bare fordi ...?
 Hjørnerne har jeg fået af Lonnie i en swap engang. De har fået lidt sværte og en stor halvperle.

Dagen i dag er stort set afsat til Scrap - jubiiii. Jeg har nogle DT opgaver der skal laves - og hvem ved ... måske når jeg endda mere.
Rigtig god weekend til Jer. Og tak for besøg og dejlige kommentarer.
Knus.

fredag den 7. september 2012

Omsider et LO igen.

Til Scrapklubben i aftes havde jeg pakket ikke mindre end 3 kits til LO. 
Men det blev kun til et enkelt jeg fik lavet - og et kort.
Jeg er kørt lidt fast i albummet med 9" x 12" LO - men det skal nu nok blive færdigt inden alt for længe - jeg venter bare på lidt flere billeder også :).
Så denne gang valgte jeg at lave et LO i 30 x 30. Så kan de få en ramme og hænge det op hvis de vil.
Papiret jeg har brugt er fra en paper pack der hedder Wellington.
Detaljen med snoren rundt om billedet så jeg på Pinterest - og det synes jeg altså er ret sejt :)
 Små tøjklemmer til at holde lidt sammen på snorene.
 Hjemmelavede blomster og Cheery Lynn bladswirl i mini.
 "Snøreliv" fra Dusty Attic - det fik gulddabber (og jeg fik skældud fordi jeg larmede - hahaha)
 Prima alfabet - det er et af mine favorit alfabeter - og jeg har det i flere farver :)
 Endnu flere hjemmelavede blomster, en stor charms og et Shabby chic vindue.
Jeg fik også lavet et enkelt kort - men det kan I se en anden gang.
Husk at deltage i min Candy HER
God Fredag og snart Weekend.
Knus.