lørdag den 31. december 2011

Min første kransekage.

Jow Jow - så blev den skam færdig.
Jeg er lidt stolt - for jeg har ingen forme eller hvad man nu ellers bruger.
De små stykker jeg har sat rundt om er med nougat i - så er der lidt for enhver smag.
 og toppen måtte jeg lige selv lave/scrappe *G* - sådan en havde jeg glemt at købe - men pyt.
Kødnålene skal lige holde knallerterne til glasuren stivner - hihi. 
Og JA!! den står midt i mit scraprod - men det er fordi der er mest køligt i mit scraprum.

Endnu engang  G O D T       N Y T Å R  

Knus.

fredag den 30. december 2011

"Scrapstinenser"

Det er ved at være længe siden jeg har haft tid at scrappe, men i aften satte jeg mig ved scrapbordet og fik lavet årets sidste layout. Jeg var nødt til at scrappe *GG* - jeg havde scrapstinenser!! 
---
Papirerne er fra Glitz

 De store bogstaver er fra October afternoon og de små er fra Jenni Bowlin.

 Fuglene har jeg klippet ud af et ark fra en pakke "Glitz" paper layers.

 Blomsterne aner jeg ikke hvor er fra - men de fantastiske bregneblade er fra Dusty Attic, jeg har valgt at bruge dem som de er i pakken - denne gang :)

 Swirlen er fra My mind Eye "lost and found" - jeg har sat et par små roser på.

 Og lygtepælen er en Rub-ons fra Kaisercraft, blonden er fra anjashobby.
I morgen skal jeg bage kransekage - jeg skulle egentlig have bagt i dag - men besluttede mig for at vente til i morgen - da jeg bedst kan lide alt er så friskt som muligt - det gælder også kransekage *GG*
Har godtnok aldrig bagt kransekage før - men hvor svært kan det være?
Ja Ja.... det finder jeg jo ud af i morgen *G*
Hermed vil jeg ønske Jer alle et Fabelagtigt, Fantastisk, Forrygende, Lykkebringende og Kreativt Godt Nytår
Tusind Tak for alle Jeres søde, drillende, positive, opmuntrende og ikke mindst glædesbringende og varmende kommentarer i løbet af året der gik. Jeg glæder mig til endnu et hyggeligt og fantastisk blogår sammen med Jer allesammen i 2012.
Kæmpe Nytårskram fra mig.

torsdag den 29. december 2011

Min 2011 Kort TOP 10

Her er mine egne 10 favoritter mellem de kort jeg lavede gennem året.
Det er sørme blevet til en del kort - jeg ved ikke hvor mange :) så det var ikke helt nemt at vælge 10 ud.
Men her er de - i vilkårlig rækkefølge.











I dag har min gamle far fødselsdag, så min søster og jeg har lavet julefrokost som vi kører ned til ham med nu til middag - og så kommer resten af familien dryssende i løbet af dagen. Nu er det også ved at være nok med al den gode julemad - hihi.
Tak for Jeres søde kommentarer - de varmer altid!
Knus herfra.

tirsdag den 27. december 2011

Min 2011 Top 10 i LOér.

2011 blev året hvor jeg startede med at lave layout. Det havde jeg jo nok aldrig troet - men da jeg besluttede at abonnere på en månedspakke bestemte jeg at en betingelse var mindst et LO af hver pakke. Og nu er jeg blevet vild med at lave dem. Det er dog kun blevet til 26 i alt tror jeg, men der kommer garanteret mange flere.
Her er min egen TOP TI i vilkårlig rækkefølge.

Fra min søsters bryllup. Her har jeg brugt de utroligt lækre Pion papirer.
 Min søde Søn i hans yngre dage. Her er der brugt Glitz papirer.
 Min flotte nevø - igen har jeg brugt Pion papirer.
 Vue udover Langør havn på Samsø - tror papiret er bagsiden af noget Riddersholm.
 Julelayout med min store nevøs søde unger. Her er også brugt Riddersholm papirer.
 Mine 2 niecer da Deres forældre blev gift (i 1996) 
 Stokroseidyl i Nordby på Samsø. Papire fra Prima.
 Min dejlige frække hund Tessa - her er det Inkido papirer.
 Min altid glade knægt! Tror det er Kaisercraft papir...?
 Skud fra Randbøl hede. Papirer fra Bo Bunny.
Når man kun har lavet 25 - 30 LO er det jo rimeligt nemt at vælge en TOP 10 - hihi. Men jeg har hygget mig med arbejdet med hvert eneste LO.
Jeg glæder mig til at se Jeres top 10 - og jeg kommer med en kort top 10 en af de næste dage.
---
Her har vi ikke lavet andet end at spise de sidste 2 dage - huuhaa - al den gode julemad. Nu er der "kun" et par store frokoster tilbage - så er det hverdag igen - *GG*
Glædelig Bagjul.
Knus.

lørdag den 24. december 2011

Glædelig Jul.

Så kom Dagen mange har ventet på :) Nu skal man så bare vente på "Aftenen" - hihi.
Vi henter min gamle far sidst på eftermiddagen - og så kører vi til min Søster og holder Jul.
Min Svoger laver Verdens bedste farserede kalkun - uhhhmmmm.... tænderne løber allerede i vand.
Jeg har forsøgt at komme rundt på en del blogge her til morgen - jeg ved at der stadig er mange jeg ikke har nået - og hvis jeg ikke når det, vil jeg her ønske Jer alle - og Jeres familier en Rigtig Glædelig og Fredfyldt jul.
Spis nu ikke for meget (thihi)
Kæmpe juleknus fra mig. Jeg vender frygteligt tilbage en af juledagene.
Tusind Tak for hyggelig juleblogning.

fredag den 23. december 2011

torsdag den 22. december 2011

Indkøb fra Netto.

I dag har jeg kun fået lavet et enkelt kort - og det er en bestilling - så det kan jeg ikke vise :)
Derudover har jeg bagt de lækre kager der var opskrift på på Lindas blog - dog med mandler istedet for nødder - da jeg ikke kan tåle nødder desværre. Og uuuhmmm de er lækre!!!
Så har jeg lavet havregrynskugler og andre sysler - været til møde i boligforeningen og så har jeg travet med Tessa. Vi kom forbi Netto - og jeg skulle lige ind og købe ind til bøf med løg *G* - men der røg altså lidt mere i kurven, jeg købte dims for hele 29 kroner - se bare her.
Æsker med lav selv vintage kræmmerhuse til 2 kroner pr. æske. Glimmerlim til 2 kr. Borter til 2 kr. Englebasser til 2 kr. posen - og rullen med blonde kostede så godtnok hele 3 kr.
 Jeg købte hele 4 æsker af de der kræmmerhuse-gør-det-selv-æsker *G* - Og se lige hvad der er i hver æske (for 2 kroner) 6 af de fine nodeark, 1 ark engle, hvidt og lyserødt bånd 2,5 og 4,5 meter tror jeg - 3 meter tyl og en rulle dobbeltklæbende tape - og noget hvidt tråd.
Synes tiden er lidt knap nu - hihi... det bliver ikke til mange blogbesøg og kommentarer - men jeg kommer forbi Jer inden Jul.
Knus herfra.

onsdag den 21. december 2011

Julekort og svar på spørgsmål.

Det bliver ikke til ret meget scrap i disse dage - men et enkelt julekort har jeg da fået lavet.
Det er lavet af papirer fra restekassen og lidt forskelligt pynt.
Så vil jeg lige prøve at svare på en stak spørgsmål jeg fik i går. For det første... jeg har handlet hos Simon Says Stamp i USA - han havde alle de ting jeg lige havde bestemt jeg skulle have - og ovenikøbet udsalg på noget af det. 
Distress Stain er en dabber med meget flydende farve - du kan se lidt om det her calmlund.
Frk. Toft: Kogle dien tror jeg de fleste danske butikker har på lager - eller ihvertfald kan skaffe. Dimserne i højre side er  de "mønter" der hedder muse tokens christmas, det er bare pynt. De mini distress du kan se under mine ink er bare et billede der var med *G* Den aflange die nederst hedder "Festive greenery" - og det der står notebook på er en notesbog :)
De distress ink i vinterfarver var på bud til bare 11 dollars for alle 3 :) det ku man da ikke sige nej til - hehe.
Og Linda - Nej - jeg har endnu ikke forsøgt mig med kagerne :)
Det var dagens bloggerier herfra. Min søn har inviteret sig selv på aftensmad hos moster - og det var så heldigt at han måtte tage sin moooar med - hæhæ.
Knus.

tirsdag den 20. december 2011

Til mig fra mig :) :)

Det er altid rart at få gaver fra nogen der virkelig ved hvad man ønsker sig - hæhæhæh...
I går kom den særdeles rare hr. Postmand forbi med denne pakkefuld til mig (fra mig). 
Jeg har dog ikke haft tid til at åbne den før i dag - men hvad gør det.
Nu er det jo så godtnok mest juledims - men det kan nok bruges næste år også :) Og kogledien kan man bruge til at lave fantastiske roser med har jeg set.
Og Og Og .... det hele er MEGET nødvendige ting - som man ikke kan leve uden - *host*
Har du givet dig en julegave? *G*
Knus herfra.

mandag den 19. december 2011

475 æbleskiver - :)

har min veninde og jeg bagt i dag. 
Vi er nemlig med i bankoudvalget her i Billund - og i morgen har vi julebanko. 
Der skal vore bankogæster forkæles - så derfor får de æbleskiver og gløgg eller kaffe - gratis!
Og jeg vil ikke være med til at servere frosne købe æbleskiver - næææh nej - må vi be om hjemmebag!
Her er ca. 200 af dem *G*
Og nu har jeg godt ondt i armen - men hva faen.... 
I morgen skal jeg have kogt nogle klejner igen - men det går nok også.
Ikke meget scrap herfra i dag - og nok heller ikke i morgen.
Knus herfra.

søndag den 18. december 2011

Mosters Nuttegris

det var han ihvertfald da han var lille. hehe.
Mine nevø Andreas har et stykke tid brokket sig over at jeg ikke har lavet et LO med ham, for jeg har jo lavet med hans søstre. Det har jeg så rådet bod på nu. Her er han... flot ung mand ikk? Han skal konfirmeres her til forår - og gæt hvem der skal lave indbydelser m.m. - *GG*
Jeg har brugt papirer fra serien "Förgät Mig Ej" fra Pion. Uhmmm...... dejlige farver.
 Grenen er fra Dusty Attic (me like), jeg har farvet den med Glimmer glam og sat lidt rhinstene på.
 Sommerfuglene er klippet ud af et Pion ark og har fået lidt stickles. Bladrankerne er lavet med en Cheery Lynn die.
 Rammen jeg har brugt er en rest fra Minialbum kurset hos Majer. Der brugte vi det ene hjørne og fuglen der sad der, men jeg nænnede ikke at ødelægge resten - og nu er den brugt. :) De små metalhjørner er fra WildOrchid. Papiret bag billedet er Tim Holtz - det passede lige i farve. Bogstaverne er Thickers jeg har vundet på TSC.
 Den store lækre blomst er fra Petaloo - de små hvide er gamle 3D foam stickers, stakittet er også fra Dusty Attic, det har fået en gang gesso.
 Bogstaverne er fra Glitz
Hvor var det herligt at lave lidt der ikke var med juledims og julepapirer, og i skønne forårsfarver.

Selvom jeg har brugt Pion papirer er Loét ikke lavet til ansøgningen. Jeg har skudt en afsted - men troen på jeg bliver mellem de udvalgte er nu meget lille *GG*. De Designere de har er knalddygtige - og der skal godtnok noget til at hamle op med dem.
Men nå - jeg SKULLE bare søge - så det har jeg gjort.
Håber I får en fantastisk søndag.
Knus.

lørdag den 17. december 2011

Og det er stadig julekort...

der produceres her. I dag er det et kort i Pions lækre papirer - fordi det fristede at skyde en ansøgning afsted til Pion Designs DT call.
Jeg håber jeg får god tid til en blogrundtur i dag - det er blevet til for lidt de sidste dage, og jeg vil jo gerne se hvad der sker i blogland.
Og så vil jeg i gang med et LO igen - det er ikke mange jeg har fået lavet af dem på det sidste.
Hvad skal du lave i weekenden? :)
Knus herfra.

fredag den 16. december 2011

En stribe julekort.

I går havde jeg jo scrapper besøg hele dagen. Vi fik faktisk lavet lidt (og snakket ganske lidt - hihi) - Vi var også nede i byen og spise 3 retter mad til frokost - og derefter i blå kors julebutik og hitte lidt finurligheder til scrap. Så hjem og lave flere kort - spise snolder og drikke iskold cola. Det var bare hyggeligt.
Jeg lavede de følgende 6 kort.
Julestjernen på det første er et af mine "fund" i blå kors :) Den er bare flot ikk?
Billedet er fra Inkido, punchen lånte jeg af Mona (hun glemte den desværre ikke her hos mig) kristtjørnen er en Cheery Lynn die - hjørnerne er fra WO.
 Så et kort i blåt og sølv. Peberkagestempel fra Panduro - peberkage er udstanset med die lånt af 10na, grangren igen en Cheery Lynn die, blomster fra WO, og igen Monas punch.
 Her har jeg brugt Riddersholm papir, motiv fra Cart Us paperstack fra anjashobby, stempel jeg engang vandt hos Stempelkällan, fantastisk blonde jeg fik i adventspakken fra Rysse, en charms og en enkelt rose.
 Og det her er nok det nærmeste jeg kommer clean and simple - hihi. Kvistkarton med en bort af papir, derpå en bid blonde fra anjashobby, Stjerne stanset ud i Bo Bunny papir der er pyntet med en Panduro blomst og en knap. Stempel fra Orion (lånt af Mona.)
 Her er det Vivi Gade og Tim Holtz papir, motiv igen fra Cart Us stack, blonde, rose og grangren fra mit Netto juletræ :).
 Og på det sidste kort har jeg brugt Inkido papir og motiv, blonde fra anjashobby og blomster fra WO.

Nu er det snart ved at være nok med alle de julekort - er det ikke? *griner*
Tak for I gider følge med herinde og komme med søde kommentarer - jeg bliver så glad hver gang der er en kommentar. TAK!
Rigtig god start på weekend til Jer.
Knus.

torsdag den 15. december 2011

Et planlagt indlæg (om alt går vel - hihi)

For første gang skal jeg lige prøve at planlægge et indlæg - ikke fordi det er nødvendigt. Men det er vel altid rart at ku ku :) 
Og da man jo ikke kan lave et indlæg uden indhold..... ja det ka man vel i grunden godt ... det er bare R*vkedeligt - hihi. ... ja så lavede jeg lige et kort til at putte i indlægget.
Jeg har rigtig fået fundet mine Tim Holtz Paperstack frem igen - og "Vintage Shabby" stacken er røget lige ind på "førstepladsen" igen - det er ihvertfald den jeg bruger papirer fra hele tiden lige pt.
Ellers har jeg brugt en rest Inkido papir, stempel også fra Inkido, et nodeark med Santa Lucia (tak Rysse :)) - Lækker ramme fra Scrapiniec i Polen - deri et motiv fra Cart Us Paperstack fra anjashobby, en charms og blomster fra WO.
Om alt går efter planen bliver indlægget udgivet ved 8 tiden - torsdag d. 15. dec. *G* - Men lad Os nu se....
Ihvertfald TAK til Lissy for vejledning IGEN!
---
God torsdag - jeg skal SCRAPPEEEEE hele dagen - jaaaa.....
Knus.